Pladen

Jeg har ikke så meget plads (max 230 *120 minus et lille hjørne). Desuden skal anlægget stå op til 2 vægge. Den første plade var monteret fast i væggen, men mine arme var ikke lange nok og mig ryg ville ikke være med, derfor denne løsning. Pladen er monteret på 4 bordben med hjul fra IKEA. Jeg har brugt høvlet træ til rammen og 2 stk 9 mm krydsfiner til selve pladen (lagt modsat). Det virker fint og er mobilt nok til at jeg kan komme til hele vejen rundt. Jeg skal heller ikke så tit på ryggen uder pladen som da den var fast monteret. Desuden støjer banen/togene også en del når der kørers.

Men … Det er lidt for spinkelt, banen buer lidt mod midten og det er jeg ikke helt tilfreds med. Samtidig er en fast plade ikke smart når man senere vil lave skjulte spor. Det er ‘møj’ besværligt at skære mandehuller når der er anlagt noget bane.

Så… næste gang monterer jeg yderligere 2 bordben, bruger kraftigere (og mere) træ til rammen og undlader selve pladen, men laver individuelt underlag til de enkelte elementer. Og så må jeg nok også hellere finde en måde at dæmpe kørestøjen på.

Sidst opdateret 23.02.2020